Om Vaccinationerne:

Difteri:

Difteri er en smitsom sygdom, der skyldes en bakterie, Corynebacterium diphteriae. Sygdommen begynder oftest med feber og en alvorlig halsbetændelse med belægninger i halsen samt hævelse af slimhinderne, som kan medføre kvælning. Bakterierne kan danne et giftstof (toksin), der spredes til andre dele af kroppen. Herved kan der opstå betændelse i hjertemusklen og i nervesystemet.

Stivkrampe:

Stivkrampe (tetanus) skyldes stivkrampebakterien, Clostridium tetani. Bakterien danner et giftstof (toksin), der trænger ind i nervesystemet og medfører muskelstivhed og anfald af kramper. I værste fald holder vejrtrækningen op. Sygdommen smitter ikke fra person til person. Bakterien findes især i jorden og trænger ind i kroppen fra f.eks. forurenede sår.

Kighoste:

Kighoste skyldes en bakterie, Bordetella pertussis, der smitter via dråber fra luftvejene, oftest ved hoste eller nys. Bakterien er meget smitsom. Sygdommen ligner i starten en almindelig forkølelse, men udvikler sig i løbet af 1-2 uger med meget voldsomme og langvarige hosteanfald. Hostestødende kommer lige efter hinanden og forhindrer barnet i at trække vejret. Derefter kommer den hivende indånding, kaldet "kigen". Barnet hoster sejt slim op og kaster ofte op i forbindelse med hosteanfaldene.

Polio (børnelammelse):

Poliosygdommen skyldes poliovirus, som er meget smitsomt. Sygdommen kan vise sig forskelligt. De fleste får ingen symptomer, mens andre får let feber og hovedpine i nogle dage. Nogle få procent får symptomer fra nervesystemet med alvorlige lammelser. Lammelserne kan omfatte nogle enkelte muskelgrupper eller være så omfattende, at også musklerne til brug for vejrtrækningen bliver lammet. Nogle patienter har lammelser resten af livet, mens andre kommer sig. Man kan dø af sygdommen.

Meningitis og strubelågsbetændelse forårsaget af Hib-bakterien:

Hib, Haemophilus influenzae type b, er en bakterie, der især hos små børn kan give alvorlige sygdomme som meningitis (hjernehindebetændelse) og strubelågsbetændelse. Ved meningitis har barnet høj feber og er akut medtaget. Barnet kan være svær at kontakte, og vejrtrækningen kan være påvirket. Meningitis og strubelågsbetændelse kan være livstruende sygdomme. Varige komplikationer til Hib-infektioner er nedsat hørelse og hjerneskade.

Mæslinger:

Mæslinger skyldes et meget smitsom virus, morbillivirus. Sygdommen begynder som regel med høj feber og forkølelse. Desuden ses et rødplettet udslæt. Der ses ofte følgesygdomme som mellemørebetændelse og lungebetændelse. I sjældne tilfælde kan der opstå alvorlige komplikationer som hjernebetændelse, der kan medføre varig hjerneskade, døvhed og i værste fald dødsfald.

Fåresyge:

Fåresyge skyldes et virus, parotitisvirus, der er mindre smitsomt end mæslinger. Virus medfører betændelse og hævelse i spytkirtlerne samt let feber og utilpashed. Omkring 1-10% kan få en mildere hjernehindebetændelse (meningitis) i forbindelse med fåresyge.

Røde hunde:

Røde hunde er hos børn en mild sygdom, der skyldes rubellavirus. Sygdommen hos børn begynder ofte med forkølelsessymptomer og let feber. Efter et døgns tid kan lymfeknuderne i nakken blive ømme og hævede, og der kan opstå udslæt. Udslættet er småplettet og svagt rødt, og det svinder efter et par dage. Røde hunde kan forløbe uden udslæt eller helt uden symptomer. Vaccination mod røde hunde gives først og fremmest for at hindre, at børn smitter gravide kvinder.

Andre undersøgelser:

BOEL-Prøven:

Boel-prøven tilbydes:
-børn i alderen 8-10 måneder
-barnet skal være motorisk parat d.v.s. kunne sidde selv uden støtte

Fremgangsmåde:
Barnet placeres på moderens/faderens skød med front imod sundhedsplejersken. Man skal sikre sig, at der er et mellemrum mellem barnets ryg og fars/mors front således, at barnet ikke bruger den voksnes skød som "en slags lænestol". Far/mor holder med sine hænder omkring barnets liv således, at det giver en tryghed for barnet uden, at det hindrer bevægelsesfriheden.
Sundhedsplejersken sætter klokker og bjælder på fingrene, et sæt på hver hånd.
Sundhedsplejersken placerer sig i 1/2-3/4 meters afstand på gulvet i knæstilling. Dette sikrer, at man er i niveau med barnet og man kan skabe en kvalificeret øjenkontakt. Sundhedsplejersken fører griberen (den røde pind) vertikalt og horisontalt foran barnet. Barnet skal følge pindens position. Derefter rækkes den røde pind imod barnet, som forventes at gribe ud efter den og føre pinden til munden. Sundhedsplejersken rykker derefter hen imod barnet, i en afstand der gør det muligt at få hænderne om bag barnet uden at disse er inde i barnets synsfelt.
Barnet må her godt beholde den røde pind i hånden. Taber barnet pinden, kan man række den imod barnet igen.
Derefter begynder man præsentationen af lydgiverne. Lydkilden skal være i en position, der er ca. 20 cm skråt bag barnets øre (svarer til længden af den røde pind)

Rækkefølgen:

" Bjælde til højre
" Øjenkontakt
" Klokke til venstre
" Øjenkontakt
" Bjælde til venstre
" Øjenkontakt
" Klokke til højre
" Øjenkontakt

Det er vigtigt at fastholde en rytme og man ikke øger intensiteten på lydgiverne, hvis barnet ikke reagerer. Man kan gentage lyden 2-3 gange, men hvis der heller ikke efter det er kommet en reaktion, skal man stoppe. Barnets reaktion skal være en drejning af hovedet imod lydgiveren. Drejning af øjnene er ikke nok. Under gennemførelsen af prøven har sundhedsplejersken mulighed for at iagttage kvaliteten af barnets nysgerrighed og interesse overfor de præsenterede materialer samt barnets evne til at vælge/skifte fokus i forhold til de enkelte stimuli.

Snurren:
Derefter præsenteres barnet for Snurren. Oprindelsen til at snurren er en del af Boel-prøven skyldes, at den blev brugt som eneste redskab til at se om barnet skeler.
Snurren holdes i en afstand fra barnets øjne, således at barnet ikke kan nå snurren. Man kan her iagttage barnets evne til at rette fokus og fastholde fokus på en genstand. Man kan også her muligvis se om barnet skeler.

Lygteprøven:
Til brug for vurdering af en eventuel skelen hos barnet er i dag indført lygteprøven, idet denne er en sikrere måde at afsløre skelen.
-Lygten holdes ½ meter foran barnet
-Ret lyskeglen imod barnets næseryg.
-Lyspletten skal ses midt i hver pupil. Hvis ikke kan det give mistanke om skelen og barnet skal henvises til øjenlæge.