Min Blog.


Torsdag d. 16/7-2009
Så måtte jeg igang igen med at opdatere! Tiden flyver jo bare afsted! Man kan slet ikke nå at følge med.. :)
Jeg så lige at mit allerførste blogindlæg er fra samme dato som idag, nemlig min storebrors fødselsdag! Så HURRA til Nick.. :)
Igår var Midas og jeg nede hos Mormor og Møffe. Vi fik hjemmelavet koldskål til forret, flæskestegssandwich til hovedret og lagkage til dessert. Vi holdte lidt fødselsdag for onkle, fordi Mormor og Møffe smutter til Amerikanerbilstræf idag. Så vi kunne jo ikke holde noget idag.
Det var hyggeligt og Midas ELSKER bare sin onkel! Hver gang han får øje på ham, vil han op til ham og han bliver møgsur hvis vi andre tager ham..
Det er ret sjovt.. Men han er også god til at lege med ham.. :)
Onkel fik også sin gave af os, vi havde købt en skruemaskine, den overskred vores gavebudget meget, men det er fordi at vi har haft Nicks skruemaskine i over et år nu, så vi kunne ikke være bekendt at aflevere den gamle tilbage. Derfor købte vi en ny, og større med 2 batterier, sådan så han fik det tilsvarende som gavepengene rækker. Den blev han glad for.
Der er sket så meget siden sidst.. Midas kan gå nu, han er næsten 14 måneder!! Hvad sker der lige for det, hvor er de sidste 14 måneder blevet af? Dengang jeg havde en lille bitte hjælpeløs skabning, som bare var så dejlig!! -Jow jow, han er nu stadig mere end dejlig! Han er bare blevet en dreng, ikke en lille bitte pusse-nusse-baby, som man kunne sidde med og nyde fuldt ud!
Næhnej, NU er der drøn på, fra morgen til aften, han er ALLE vegne, piller ved ALT og hører slet ikke efter hvad mor og far siger! Han har fået sin mors temperement, og sin onkels pilleri.. Dvs.. mor og onkel har det vist stadig lidt.. :D Men Midas, har det også!!
Men han er bare min lille pus, min lille baby! Selvom han er blevet stor og aldrig gider at hygge-nusse-putte med sin mor mere.. Det er jo lidt ærgeligt, men så er det så dejligt at når han vågner om natten og er ked så tager mor ham op og så ligger han og putter sig ind til mig, det er hyggeligt. Man har lyst til at sidde der hele natten, men det går nu ikke.. Vi skal jo alle have søvn.. :)
Så putter jeg ham bare igen og som regel falder han i søvn igen.
Nå, men jeg må se at blive bedre til at skrive her, der kommer en hel masse, snart! Men der skal lige gå nogle dage endnu.. ;)

Mandag 9/3-2009
Så, blev det tid til lidt nyt igen.
Det er efterhånden ved at være et halvt år siden der er skrevet blog og det er ca. 5 måneder siden der er opdateret.
Der er sket så meget med Midas, han bliver så stor! Det er slet ikke til at forstå hvor tiden er blevet af.
Jeg savner tiden i de første måneder, ikke at jeg ikke elsker tiden nu, men det var virkelig bare noget andet da han var helt lille bitte.
Han er ved at være 10 måneder gammel, så vi nærmer os hastigt hans første fødselsdag, det glæder jeg mig bare rigtig meget til. -At skulle holde fødselsdag for ham og at han skal klaske i lagkage. Det bliver sjovt.
Midas kan en masse ting nu, og jeg tror på at han kan gå inden han er 1 år.. Men nu må vi se, der er jo kun 2½ mdr. til. Men han har kunne rejse sig helt op siden han var 7½ mdr. gammel og efter 1 måneds tid vidste han nogenlunde hvordan man skulle komme ned igen. -De første mange, mange gange så faldt han ned og slog hovedet, fordi han bare gav slip.. -Det var rigtig synd for min lille dreng.
Han kan klappe kage, ryste nej med hovedet, nikke ja, kigge på Bianca og Stacie når vi siger "Miaau" eller "Hvor er Bianca?" -Vi har ikke prøvet med Stacie endnu, for det er mest Bianca der er der, når vi spørger. Han kravler rundt og er næsten lige begyndt på at putte ting ind eller ned i noget. -Han har en grøn dino-ting med huller, til bolde og dem putter han i, så kommer de ud til ham igen, og så ryger de ind igen, det har han meget glæde ved.
Han forstår rigtig mange ting, når man snakker med ham. Og han ved også godt hvad "Nej" betyder.. -Men ikke altid man lige hører efter.. :) Når han ikke vil have mere mad eller drikke, så ryster han på hovedet, det er jo meget sjovt.. :)
Midas er også startet i dagpleje, det gjorde han sidste mandag, d. 2. marts. Han er startet hos en dagplejer som hedder Anja, hun er 37 år og har 4 børn selv. Hun har været dagplejer i 3 år, og inden vi startede havde hun 2 drenge på 2½ år. Og så samme dag som Midas skulle starte, startede der er anden lille dreng, samme dag.. Jeg synes ikke det er så smart planlagt af dagplejepædagogen, men ja.. Det er der jo ikke så meget at gøre ved.
Indtil videre ser det ud til at Midas er glad for at være der. Dejligt! :)
Ellers så sker der ikke det store.. Kenneth er blevet arbejdsløs, rigtig, rigtig øv.. Det har han været siden starten af december, så det er ved at være længe nu.. -Den pokkers finanskrise, gør jo at der er mindre og mindre arbejde..
Jeg skal starte på mit job om få uger, jeg skal starte d. 20. april 2009, og det bliver da godt at komme lidt i gang igen, men vil ikke sige at jeg glæder mig, for man skal jo tids nok komme i arbejde igen.. :)
Stacie er med killinger -Tror vi, hun var ihvertfald helt vild for 2-3 uger siden, hun ville ud hele natten i 3-4 nætter og kom ikke ind før om morgenen. Og ja, siden dengang har hun bare opført sig underligt, hun har en ustyrlig drikkelyst og er sindsyg hurtig til at komme når hun hører, at vi står med mad. -Derud over synes vi begge at hun ser lidt småtyk ud, men nu må vi se.. :) -Bliver sjovt hvis hun har små babyer.. :)
Forresten så da vi fik Kenzo havde vi ham kun hjemme i 14 dage, så kunne vi godt se at det bare ikke gik, med en hvalp og en baby der skulle lære at kravle osv. -Så vi var faktisk lige ved at sælge ham, men mine forældre var så søde, at de tilbød at tage ham hjem til dem, indtil han ikke var så hvalpet mere, og dét var bare rigtig dejligt at de ville det.
Det er nu nogle måneder siden og vi regner med at vi snart skal have ham hjem at bo igen.. Jeg glæder mig! -Men jeg ved også samtidig at det nok bliver svært, i starten, men han er er meget lærenem og sød hund, så jeg er sikker på at det hele bare bliver rigtig godt engang. :)
Midas fik taget BOEL-prøve her da sundhedsplejersken var her sidst, den klarede han jo bare til UG.. :) -Min store dreng.
Han har forresten også fået to tænder, han fik den første juleaften og den anden nytårsaften, lidt sjovt.. :) -Nu venter vi bare på flere.. :)
Nå, men nu tror jeg ikke jeg har mere, for denne gang.. :)


Mandag/Tirsdag 1-2. september 2008.
Ja, så sidder jeg lige og opdaterer lidt, det er efterhånden længe siden, og der er jo sket en hel del.
Jeg har opdateret i Midas, læge, sundhedsplejerske, dåb, lastbil/nyheder, Midas vokser.. og så kan jeg ikke lige huske mere. Jeg har (håber jeg) fået rettet i de fejl og mangler der var på siden. Sådan så man nu skulle kunne se det hele, der manglede nogle billeder i familiehyggegalleriet.
Nå, men klokken er maaange.. Kenneths vækkeur har lige ringet.. Så skal han på job.. 03.40.. Puha.. Nå, men jeg vil gå i seng..



Mandag 28/7-2008
Så sidder jeg lige her igen.. :) Nu har jeg lige opdateret lidt under Midas´ sundhedsplejerske, og hvor stor han er blevet. Og puuuha, det går stærkt!! Jeg har allerede en stor skuffe fyldt med tøj han er blevet for stor til.. Det er ret vildt.. Og lidt ærgeligt.. Kan jo godt lide det meste af tøjet, der er endda noget af det han aldrig har nået at have på. Sådan er det når moren har yndlingstøj, som f.eks. den lyseblå stribede, langærmet body med stjerne på.. Den har Midas på, på mange billeder, men jeg er virkelig også glad for den, og ville rigtig gerne have flere af dem.. :o) Suscar... Hehe.. Det er dem han har fået den af.. Midas fik også et par bukser af mormor og morfar, de er også ved at være for små, dem var/er jeg ellers også helt skudt i.. :)
Det er snart dagen hvor vi skal have svar på om folk kommer til barnedåben, faktisk er det på torsdag, der er faktisk ret mange der kommer, indtil videre.. Vi har inviteret omkring 60 pers. og har fået afbud fra 4.. Og så mangler vi svar fra en 10-15 stykker, tror jeg nok, ellers har alle sagt ja-tak.. :) Det bliver bare super skønt, vi glæder os virkelig til at fejre dagen, for Midas, og se alle gæsterne. Vi håber det bliver dejligt vejr.. :) Så her i løbet af kort tid, skal vi en tur over grænsen, og købe drikkevarer. Og så skal vi ellers også snart have handlet pynt ind osv. Glæder mig til at jeg skal lave bordkort, ved endnu ikke hvordan de helt skal se ud, mormor har sendt et link, hvor man kan købe dem, lige til at skære ud, men ved dog ikke endnu.
Nå, men jeg vil smutte i seng, til mine to drenge.. Kenneth har fri imorgen, dejligt.. :) Hej hej..



Onsdag d. 16/7-2008
Jeg sidder her og laver hjemmeside, kl. er 04.16.. Ja, jeg ved godt det er sent, men det er jo lige det der med at finde tiden til det om dagen hvor Midas skal have min opmærksomhed, med mad, stimulering, bad, pusle osv.. :) Og han er jo bare super super dejlig!!
Nå, men det her er mit første blogindlæg. Jeg ved ikke helt hvad og hvor meget der bliver skrevet i min og Kenneths blog, det er jo igen, igen det der med tiden; Men opdateringer, vil der dog komme, også med billeder. Det er meningen med den her hjemmeside, at venner og bekendte som ikke bor så tæt på, eller ikke selv har så meget tid til at vi kan ses, kan gå herind og se hvad der nu sker hos Familien Lopguld.. :) Og jeg må jo sige at Midas, nok er den største grund til at vi ville lave en hjemmeside. Synes alle skal se hvor smuk og dejlig han er, og igen, for at folk kan følge med i det hele.. Jeg må ærligt indrømme at det faktisk overhovedet ikke er særlig svært at lave en hjemmeside.. Når bare man har stylesheet'et og forlavet html, der bare skal ændres lidt i, så er det faktisk ikke svært.. Jeg synes det er helt vildt sjovt at lave hjemmeside og synes også selv jeg har gjort det godt.. :) "Klap på skulderen" Nå, men nu vil jeg lave lidt videre.. Forresten så er det min storebrors fødselsdag idag... HURRA HURRA HURRA TILLYKKE Nick :o)