|
|
Vi havde fået en tid på svangerambulatoriet kl. 10.10. En undersøgelse som de kalder for overtidsundersøgelse. Den skulle vi til fordi at vi i dag var 41 uger og 2 dage henne i graviditeten.
Da vi ankom, blev vi taget i mod af en smadder sød jordemoder ved navn Else-Marie. Vi kom ind i et undersøgelsesrum hvor der skulle laves en CTG, som er en hjertelydskurve. Det går ud på at man får spændt to seler om mavsen, og så kommer der 2 runde dimser på, hvor den ene måler veer, og den anden måler babys hjerte. Så skal jeg trykke på en knap når jeg mærker den. Den gik fint, lå med den en time, og den var bare så flot sagde hun.
Jeg fik også målt min puls, som var 96 og mit blodtryk som lå på 128/72, og det var helt som det skulle være. Der skulle også tjekkes urin, for at se om det var som det skulle, og det var det også.
Efter CTG'en skulle vi ind i scanningsrummet, hvor man skulle scanne, om der var fostervand nok til barnet, og om barnet havde det godt samt at skønne dens vægt.
Scanningen var rigtig fin, der var fint med fostervand til babyen, og babyen havde det også godt. Vægten her blev skønnet til 4200 gram.
For at finde et skøn af vægten måler man hovedets omkreds, mavens pmkreds og hvor langt lårbenet er, og ud fra de tre tal, beregner en maskine hvad vægten ca. er.
Alt var som det skulle være, babyen ville bare ikke ud, så hvis ikke den var kommet ud til os inden jeg var 42 uger henne, skulle vi sættes i gang med fødslen. Vi fik en tid med det samme d. 20. Maj, kl. 19.00 om aftenen.
Der skulle vi møde nede på fødegangen, hvor jeg skulle have sat et ballonkateder op, som så ville udvide livmoderen nok til, at de kunne prikke hul på fosterhinden, så vandet kunne gå og der kunne komme nogle veer.
Da vi kom til fødegangen, blev vi modtaget af en jordemoder ved navn Lisbeth. Hun satte en CTG på mig, som varede i 2 timer, og så blev jeg ellers undersøgt om jeg skulle have det ballonkateder. Hun mente at et ballonkateder ville falde ud og miste effekten, fordi jeg var en lille smule åben, så hun valgte at give mig en stikpille med hormonet prostaglandin, som gør at livmoderen bliver moden og man kan komme ind og prikke hul på fosterhinden. Denne pille skulle jeg så hjem og sove med, og jeg fik smertestillende med hjem, fordi det kunne være det ville gøre ondt, i løbet af natten.
Jeg vågnede om natten omkring halv et, og havde smerter i form af menstruationssmerter, jeg lå og tog tid i mellem, for jeg var slet ikke sikker på hvad det var. Og Lisbeth havde sagt at hvis de varede ca. 1 min og kom med 4-5 minutters mellemrum i en periode på et par timer, så skulle vi ringe til fødegangen. Så jeg lå ca. en time og tog tid, og det passede faktisk ret godt med 4-5 min. Imellem og ca. 1 minuts varighed. Men det holdte kun i en time. Jeg tog de smertestillende piller og sov så til kl. 05.30.
Jeg stod op og gik i bad, dagen i dag var meget stor for os, for det var her til morgen kl. 07.45 at vi skulle være på fødegangen igen, for at se om der var sket noget med den stikpille.
Vi kørte af sted, og var begge meget meget spændte. Farmand var inde og få en p-billet sådan så vi kunne holde på sygehusets parkeringsplads, i mere end 3 timer, for hvis man ikke havde sådan en, måtte vi ikke holde der så længe.
Kl. 08.00
Vi blev modtaget nede på fødegangen af Jordemoder Gerd Nielsen. Som tager os ind i et rum hvor der igen laves en CTG. Denne varer dog kun en halv times tid.
Kl. 08.40
bliver der taget hul på fostervandet, og en fødestue gøres klar til os.
Kl. 09.00
kommer vi ind på en fødestue, jeg får sygehustøj på, får målt blodtryk og puls, samt temperatur og jeg får et lavement. Disse ting hjælper en SSA'er med, ved navn Trine.
Kl. 09.40
Er der tegn på "veer", som vi så senere får afvide nok kun var sammentrækninger. Men de gjorde i hvert fald ondt, dog så man stadig kunne smile bagefter og snakke. Der var 8 minutter i mellem dem.
Kl. 10.10
får jeg sat CTG på igen. Og ligger med disse sammentrækninger/veer, i mens.
Kl. 12.00
får vi afvide at det er ok at vi går en tur, det kunne måske også hjælpe på nogle veer. Så vi går op i kantinen og køber lidt at drikke og går efterfølgende en tur udenfor. Turen varer ca. 45 min, og i mens har jeg sammentrækninger, jeg synes det er lidt pinligt, at folk kigger når det gør så ondt, så vi går ned på fødestuen igen.
Kl. 12.45
undersøger Jordemoder Lisbeth Munkesø, hvor meget jeg har åbnet mig. Her er jeg kun 2 cm. Åben. Jeg har tiltagende smerter, synes de gør mere og mere ondt, og Lisbeth anbefaler at jeg får lagt en epidural, som er rygmarvsbedøvelse, fordi at hun kan se at når jeg allerede har så ondt, på det her tidspunkt så ville en epidural være god til at tage smerterne.
Kl. 14.00
kommer jordemoder Wanda Rasmussen, hun tilkalder en læge som skal ligge epiduralen. Jeg har mange smerter på det her tidspunkt. Det lykkedes ikke for den første læge at ligge den, og heller ikke for den næste. Læge nr. 3 der prøver har heldet med sig, det tog 1½ time at ligge den, og jeg var blevet stukket 9-10 gange i ryggen, både med lokalbedøvelse og denne epidural.
Kl. 15.45
virker epiduralen, det er helt som at være i himmelen, ikke at have veer. Jeg bliver her undersøgt, og Livmoderhalsen (coll) er 1½. Livmodermunden (Orif) er 2 fingre bagudrettet (Sacralt), dvs. jeg er 2 cm åben nu. Barnets hoved (Caput) ligger fast i bækkenindgangen (BI). Der er klart siven af fostervand.
Kl. 16.00
bliver der sat vestimulerende drop op, som starter på 3 ml/timen. Det er så meningen at det skal stige med 20 minutters mellemrum. Det er Anne-Grethe Nielsen som sætter droppet op.
Kl. 16.20
øges droppet til 6 ml/t. Der er veer med ca. 2 minutters mellemrum, men jeg mærker dem ikke, fordi jeg har fået lagt epidural.
Kl. 17.00
øges droppet til 12 ml/t., og jeg bliver undersøgt. Livmoderhalsen er nu på 1, livmodermunden (orif) er stadig 2 fingre bagudrettet (sacralt), dvs. jeg er stadig 2 cm åben, barnets hoved (caput) ligger højt. Jeg ligger stadig med CTG, og den er normal.
Kl. 17.20
øges ve-droppet til 24ml/t.
Kl. 17.45
øges ve-droppet til 36ml/t.
Kl. 18.50
bliver jeg undersøgt igen, her er livmoderhalsen (coll) helt væk og jeg er 3 cm., åben nu, stadig en smule bagudrettet. Ve-droppet bliver øget til 48 ml/t. CTG - Normal.
Kl. 19.45
er jeg 4 cm., åben, stadig lidt bagudrettet (sacralt) og barnets hoved (caput) står fast i bækkenet (BI). Ve-droppet er øget til 60 ml/t.
Kl. 20.20
får jeg et bækken i sengen, for at prøvet om jeg kan tisse, jeg føler jeg skal, men epiduralen gør at jeg ikke kan, så jeg bliver tømt ud med et engangskateder. Droppet øges til 72 ml/t.
Kl. 21.00
taler jordemoder Anne.Grethe Nielsen med læge Susanne Pouplier om hvad der skal ske, og såfremt der stadig er fremgang fortsættes der som nu. Jeg har begyndende ondt igen, og veerne tiltager hurtigt. Jeg er nun 5 cm., åben.
Kl. 21.10
har jeg så mange smerter igen, at jeg får en Bolus som er en mix af smertestillende. Den får jeg ind i epiduralen. Det er 4 ml. Morcain 2,5mg, 2 ml. Sufenta 5mg., og 4 ml. NaCl.
Kl. 21.20
er der begyndende effekt af Bolus'en. Jeg får målt blodtryk hvert 5. Min i en halv times tid, og det er normalt. Ve-droppet er øget til 84 ml/t.
Kl. 22.00
CTG er normal, og der er god effekt af epiduralen.
Kl. 22.20
kaster op.
Kl. 22.30
Livmodermunden (Orif) er nu 6 cm, midtstillet. Der er god kontakt med caput/barnets hoved, som står fast i bækkenet, (BI). Der er klart fostervand og tegnblødning. Har igen meget ondt, bolus'en er holdt op med at virke, og der skulle gå omkring 5-6 timer, inden de må give en ny. Ve-droppet er øget til max. Som er 96 ml/t.
Kl. 22.50
har tiltagende ondt, stærke veer. CTG'en som måler barnets hjertelyd og mine veer, har meget dårlig registrering, så de påsætter en elektrode på barnets hoved, den viser at barnet har det godt. På grund af at jeg har meget voldsomme veer her, stopper de ve-droppet. Jeg er 7 cm. Åben her.
Kl. 23.00
kommer der ny jordemoder, Wanda Rasmussen.
Kl. 23.25
Jeg har uregelmæssige veer, og de starter ve-droppet op igen. 6 ml/t.
Kl. 23.50
Veer er atter tiltagende, jeg bliver undersøgt, og Wanda mener ikke at jeg er 7 cm., åben, men kun 5 cm. Ve-droppet bliver øget, men ved ikke helt til hvor meget.
Kl. 00.20
Veerne er kraftige, og de kommer med 2min mellemrum. Ve-droppet øges endnu engang til 60 ml/t.
Kl. 01.00
Jeg har nu koblende veer, som er veer hvor der kommer to lige efter hinanden og så en lang pause, disse veer er der ingen fremgang i, men jordemoder og læge vil give det en chance endnu. Jeg er meget forpint. Barnet har det godt. Læge Susanne Pouplier orienteres.
Kl. 01.10
Veerne er fortsat og har tendens til kobling. Jeg får lagt fast kateder. Jeg bliver undersøgt, og Wanda mener jeg er 5-6 cm. Åben nu. Barnets hoved synes at være længere nedad. Vi skal se tiden an en times tid endnu.
Kl. 01.45.
Jeg får ny epidural pumpe, fordi den anden var tom. Efter aftale med anæstesi læge får jeg en ny bolus, med samme indhold som tidligere. Ve-droppet bliver øget til 72 ml/t.
Kl. 02.20
Er åbnet 6 cm, dvs. ingen videre fremgang, jeg har mange kraftige smerter, trods alt smertestillende.
Kl. 02.45
Mine veer er nu så regelmæssige som muligt, barnets hoved er ikke trængt længere ned, jeg er heller ikke åbnet mig mere, så fødslen er gået lidt i stå, har dog stadig mange smerter. Lægen beslutter at jeg skal have kejsersnit. Endelig..
Kl. 03.15
bliver jeg kørt på operationsstuen, hvor der venter ca. 12 forskellige læger, sygeplejersker osv. Her bliver jeg gjort klar til kejsersnittet. Får lagt flere drop, og får en masse lokalbedøvelse i epiduralen, som skal sørge for at jeg er vågen under operationen, men selvfølgelig ikke mærker det. De måtte give mig rigtig meget bedøvelse, for jeg kunne hele tiden mærke smerte.
Kl. 03.47
bliver vores lille Midas født. Han bliver hurtigt tørret og tjekket. Apgar, er en pointscore, man laver lige efter fødslen. Man giver her point efter vejrtrækning, farver, osv. Og her er max. scoren, 10. Vores lille Midas får 9 point efter 1 minuts levetid og 10 efter 5 minutters levetid, så det er super flot. Den stolte farmand får Midas i armene, og sidder kort tid ved siden af mor. Både far og mor græder af glæde. Far og Midas går til fødestuen for at blive vejet og målt. Imens ligger mor på operationsbordet og er fuldstændig dopet af alt det bedøvelse, så jeg falder faktisk i søvn mens jeg bliver syet.
Kl. 04.45
kommer jeg op på opvågningen og her ligger jeg kun og venter på min lille familie skal komme ind til mig.
Kl. 05.00
kommer den stolte far med vores søn. Han er bare så smuk!!
Kl. 06.00
kommer vi på barselsgangen.
Midas vejede 3900 gram og var 53 cm lang.
Siden er oprettet den 10-07 2008
|
|
